Undlade gentagelse af to sidste linier.
Evt. udelade v. 5
Tekstharmoniseres
Godk 18.4.09
Tekstudvalgets forslag
Færdig tekst
1. Alle dage han mig leder,
kraft og råd han kalder sig;
lige vældig er hans nåde,
hvad der så end møder mig.
Alle dage vil han trofast
vogte, værne sine får,
Bære dem på stærke arme,
læge dem ved sine sår.
2. Alle dage, lyse, mørke,
i sin bog han skrevet har,
han, som stadig er den samme,
som fra evighed han var.
Alle dage han mig giver,
hvad mig bedst og nyttigst er,
trøster, tugter, lindrer smerter,
og mig trofast bærer her.
3. Alle dage her han hvisker:
Aldrig vil jeg glemme dig;
thi i mine sår og hænder
du indtegnet står for mig.
Venner går, og venner kommer,
Gud min ven dog altid er;
aldrig han sin brud kan glemme,
som med blod han vandt sig her.
4. Alle dage er hans øre
åbent for mit hjertes nød,
vejen fri til nådestolen,
til min ven så hvid og rød.
Alle dage er jeg syndig,
sort og uren i mig selv,
alle dage er jeg tvættet
ren i blodets røde elv.
5. Sidst når nattens skygger falder,
og mit øje intet ser,
Jesus, nær du da mig være,
du mit liv i døden er!
Gem mig i din hvide klædning,
som du vandt med blod og sår,
og fra jordens storm og vinter
bær mig hjem til sol og vår.