Under behandling  
Nr 77
Endelig nr 253  
Titel Det skal ej ske ved kraft og magt
Emne Helligånden
Underemne Pinse
Særligt register
Hovedudvalgets noter
Tekstudvalgets forslag
Færdig tekst 1. Det skal ej ske ved kraft og magt,
men ved din Ånd, som du har sagt;
det skal ej ske ved mandehånd,
men, Herre, ved din egen Ånd.

2. Vor kraft og magt forgår i hast,
hvad selv vi bygged, atter brast,
din Ånd af død og grav ej ved,
hans værk står fast i evighed.

3. Han fører sandheds sag på jord,
og aldrig slagen bort han fór.
Han stævner frem med hellig hær,
som sandheds rene våben bær’.

4. Han værger kirkens gamle hus,
så trygt det står i stormens brus,
med dåbens bad, med korsets ord,
med kalken klar på alterbord.

5. Han i det skjulte bygger op
en kongestad på bjergets top –
Jerusalem! på fjerne vej
en skare stille hilser dig!

6. Men ej ved kraft og ej ved magt,
men ved din Ånd, som du har sagt, –
vi beder: Gør os fri for vort,
for trangt og småt og højt og stort,

7. og fyld os med din Helligånd,
og styrk os med din højre hånd,
og skab af os, o Herre kær,
din sandheds Ånd en vidnehær!
Ordforklaring
Tekst rettigheder
Historiske oplysninger Gustav M. Jensen 1902
Bibelhenvisninger
Zak 4,6
Forfatter Jensen, Gustav Margerth
Komponist
Melodi angivelse
Melodi rettigheder
Versemålregister 4 linier / Jambisk / 8
Helt Færdig  

 
Fælles Sangbogsudvalg copyright 2007 - Sidst opdateret 26-05-2014 11:26