1. Der er en port, som åben står
til Kristi nåderige,
og fra hans kors et budskab går
om skånsel uden lige.
O, dyb af nåde, Gud, hos dig,
at porten åben står for mig,
for mig, for mig,
ja, åben og for mig.
2. Den åben står for hver en sjæl,
for halte, blinde, lamme,
for rig og fattig, konge, træl,
for folk af hver en stamme.
3. Trods fjendens list, kom skynd dig ind,
før porten lukket bliver!
Tag korset op og kronen vind,
som Jesus Krist dig giver!
4. Tænk, når hinsides dødens flod
vort kors vi ej skal bære,
men livets krone tage mod
til Jesu pris og ære!