1. Den plads er dog bedst,
hvor din Gud dig har sat;
så ønsk dig ej mer, end du får.
Er Jesus din højeste, evige skat,
vær stille i alle slags kår!
Hans nåde og troskab du trøste dig ved,
men aldrig du vente en uafbrudt fred
her på jorden!
2. O, tænk ikke: Var blot en anden min lod,
kun tak ville fylde min mund;
ja, havde jeg fået af Frelseren god
et større og rigere pund,
da ville jeg virke i glæde dermed
og udså med iver den himmelske sæd
på min vandring.
3. Nej, virk med det pund,
som af Herren du fik,
han agter på troskaben blot!
Vær vis på at lettere vej her du gik,
om det ville være dig godt!
Den plads, hvor du sattes, er netop for dig,
i nåde han vælger, og ret er hans vej,
så vær stille.
4. De torne, som sårer og stikker din fod,
kan snart tages bort af din drot;
de oprørte bølger, som nedslår dit mod,
han dæmper, når det er dig godt.
Gud vælger de midler, det må du forstå,
som medvirker til, at du målet kan nå:
saligheden.
5. Dit blik du da fæste på målet og gå
på vejen med glæde og håb!
Om nedad det går, dog se opad du må,
han hører fra dybet dit råb.
Og selv når du tror dig på stormende hav,
du snart på stranden; thi sejren han gav
gennem Jesus.