1. Dagen, den yderste, frydefuld bliver
for dem, som her på vor frelser har tro.
Timen, den sidste, dem indgangen giver
til deres salige, evige ro.
Uro og strid
når ikke did,
herlighed følger på møjefuld tid.
2. Den, som nu ønsker sig ret at berede,
saligt at slutte udlændigheds tid,
må lade Ordet og Ånden sig lede
barnligt i troen på Frelseren blid.
Enden blir god
når kun hans blod
her os opliver og styrker vort mod.
3. Bæver du endnu for døden og dommen
da må du tænke på Frelserens død;
han, for at gøre vor frihed fuldkommen,
dømtes og døde i yderste nød.
Er det vor trøst:
Han har os løst,
får domsbasunen en frydefuld røst.
4. Gør, Herre Jesus, den sag dog ret vigtig
for vore hjerter, at du er vort alt
og har vor sag og vor regning gjort rigtig,
da al vor syndegæld du har betalt.
Giv, at vi må
stole derpå
og for din trone frimodige stå!