Under behandling  
Nr 190
Endelig nr 529  
Titel Guds igenfødte, ny-levende sjæle
Emne Det personlige kristenliv
Underemne Frimodighed og glæde
Særligt register
Hovedudvalgets noter som DDS 492
Tekstudvalgets forslag
Færdig tekst 1. Guds igenfødte, ny-levende sjæle,
møder vor Fader i syngende flok!
Herrens nyskabninger, I som fik mæle,
kan i hans lovsang ej øve jer nok.
Lader dog hver sig for Faderen høre,
hvem der kan dejligst hans nåde kundgøre!
Halleluja, halleluja!

2. Onde vi vare og døde som stene,
hårde i hjertet som marmor og stål,
det var din mægtige styrke alene,
som os fik reddet og nå'de sit mål,
lod os ved Ånden i Ordet fornemme
Frelserens levendegørende stemme.
Halleluja, halleluja!

3. Når vi betænker, hvad Faderen tænkte,
da han begyndte at drage os ud,
da han os livet i Midleren* skænkte,
smykked os faldne til Frelserens brud,
at han os elskte, os onde, så såre,
må vi hensmelte i kærligheds tåre.
Halleluja, halleluja!

4. Hvo vil nu Herrens udvalgte anklage?
Gud os i Kristus retfærdige gør,
her er velsignelsens fylde at smage,
her er Guds nåde og Himlenes dør;
troen brød gennem al angestens pile,
fandt under korset sit fristed til hvile.
Halleluja, halleluja!

5. Aldrig kom englene sådant for øre,
før man begyndte Guds harper at slå,
det var for dem så livsaligt at høre,
Himlenes hele forsamling tog på:
Amen! Halleluja! Sejren er vundet,
Jesus sit får, det fortabte, har fundet!
Halleluja, halleluja!

6. Op da, I troende, Herrens udkårne,
kender dog Faderens kærlige sind!
Hjertens fortrolige, som hans Enbårne,
trænger i favnen ham tættere ind,
takker for den uskattérlige** ære,
at I hans sønner og døtre må være!
Halleluja, halleluja!
Ordforklaring *Jesus **uvurderlige
Tekst rettigheder
Historiske oplysninger H.A. Brorson 1735. C.J. Brandt 1885. Thomas Laub 1896
Bibelhenvisninger
Rom 8,33
Forfatter Brandt, Carl Joakim
Brorson, Hans Adolph
Laub, Thomas Linnemann
Komponist
Melodi angivelse Ansbach 1664
Melodi rettigheder
Versemålregister 7 linier / Daktylisk / 11.10.11.10.11.11.8
Helt Færdig  

 
Fælles Sangbogsudvalg copyright 2007 - Sidst opdateret 26-05-2014 11:26