1. Du ømme faderhjerte,
som våger over mig,
hvordan skal jeg dog elske,
og sandt lovprise dig?
Du værner mig så troligt
mod alle skjulte garn,
og gemmer under vingen
dit ængstelige barn.
2. Du føder og du klæder,
og plejer mig så vel.
Du sørger alle dage
for legeme og sjæl.
Jeg ville gå til grunde,
holdt du ej med mig ud,
o, kunne jeg blot elske,
blot elske dig, min Gud.
3. Giv jeg dig villigt lyder,
dig altid giver ret.
Gør dine bud mig kære
din byrde god og let!
Og når en fare truer,
når nød forskrækker mig,
lad mig da altid flygte,
min Fader, hen til dig!
4. Dit faderhjerte banker,
af stor barmhjertighed.
Du kender mine tanker,
og om min nød du ved.
Om natten og om dagen
dit øje åbent står
og faderhånden rækker
så langt, som himlen når.